Foldecyklen er populær, da den nemt kan klappes sammen, så du kan have den med på farten. Den er lille og handy, og den egner sig derfor særdeles godt som campingcykel. Den kan ikke sammenlignes med en almindelig cykel, da du ikke opnår den samme køreoplevelse, når du anvender en foldecykel.
Du kan få foldecykler i ethvert prisniveau, og derfor bør du starte med at overveje, hvor ofte du skal bruge den. Der er en række ting, som du skal gøre op med dig selv, før du vælger en foldecykel. Først og fremmest skal du vurdere, hvor meget du vil give for den. Du kan få modeller til under 2.000 kr., som egner sig perfekt som campingcykel.
Det er dog også muligt at få langt dyrere foldecykler – eksempelvis en el-foldecykel, som hjælper dig fremad, når du kører. I denne købsguide har vi listet en række af de bedste foldecykler inden for forskellige prisniveauer og med forskellige egenskaber. Det gør det nemmere for dig at vælge den rigtige foldecykel.
Vi anbefaler disse 3 produkter
Xiaomi Mi Smart er en el-foldecykel, som egner sig perfekt til dig, der skal tilbagelægge længere distancer, når du er på camping. Et fornuftigt valg, hvis design, ydeevne og komfort skal gå op i en højere enhed.
#2 1852 D4
En robust og holdbar foldecykel med 3 indvendige Shimano-gear. Har både for- og fodbremse, og den er udstyret med en praktisk bagagebærer. Der medfølger desuden en smart bæretaske.
Denne foldecykel fra Aurelia Bikes er blandt de bedste billige foldecykler. Den koster knap 2.000 kr., men fås ofte på tilbud. Den vejer kun 12,5 kg, og den kan bære op til 110 kg. Klappes nemt sammen, når den ikke er i brug.
#1 Xiaomi Mi Smart foldecykel
Bedste elektriske foldecykel.
5/5 stjerner
Features:
- Giver dig automatisk elektrisk strøm
- Kan køre op til 45 km
- 4 forskellige niveauer
- Display med data
- 3 gear, så den kan køre uden strøm
Smart elektrisk foldecykel til campingpladsen
Xiaomi Mi Smart 36V med 3 gear er en elektrisk foldecykel, som især egner sig til campingpladsen. Her får du en 250 watt elcykel med børsteløs motor, som gør cykelturen både lettere og sjovere. Det praktiske design gør, at foldecyklen er nem at transportere og opbevare, når den ikke er i brug.
Foldecyklen egner sig både til almindelig kørsel, kørsel i ujævnt terræn samt op ad bakke eller i modvind. Elcyklen er udstyret med en TMM Moment Sensor, som automatisk registrerer kraften, når du træder i pedalerne, så du opnår en passende mængde kraft. Den kan køre helt op til 25 kilometer i timen.
Xiaomi Mi Smart er designet med 4 forskellige positioner – fitness-mode, økonomi-mode, udvidet-mode samt balance-mode. Du kan nemt skifte mellem foldecyklens forskellige positioner, så du altid har den mest komfortable mode. Herudover har foldecyklen 3 gear, så du nemt kan køre uden strøm, hvis du får behov for det.
Foldecyklen drives af et Samsung Li-ion-batteri, som kan køre op til 45 kilometer på én enkelt opladning. Batteriet er nemt at tage af og sætte på, og du kan lade det op hvor som helst. Den egner sig perfekt som campingcykel, og den er udstyret med et smart og brugervenligt display, hvor du kan se hastighed, afstand, batteristyrke og kalorieforbrænding.
Fordele og ulemper
Grunde til at købe den:
- 3 gear, så den kan køre uden strøm
- Brugervenligt display med features
- 4 forskellige positioner
- Kraftig el-foldecykel kan køre op til 25 km/t
- Kan køre 45 km på en enkelt opladning
- Nemt at montere batteriet
- Fylder ikke meget, når den er klappet sammen
- Velegnet som campingcykel
Grunde til at lade være:
- Kræver tilslutning til strøm
- Dyrere end ikke-elektriske foldecykler
#2 1852 D4
Bedste foldecykel med indvendige gear.
Kan købes hos Hellers.dk
Features:
- Har både for- og fodbremse
- 3 indvendige Shimano-gear
- Patenteret foldesystem
- Bagagebærer med baglygte
- Sammenfoldet mål: L:88 x H:62 x D:36
- Taske medfølger
Utroligt robust foldecykel med 3 indvendige gear
Hvis du leder efter en robust foldecykel, som egner sig perfekt til campingpladsen, kan du med fordel investere i 1852 D4. Foldecyklen har 3 indvendige Shimano-gear, så du nemt kan justere cyklen, så den matcher din fart. Der medfølger en praktisk opbevaringstaske, så du kan have cyklen med dig på farten.
Den ideelle foldecykel til dig, der er på udkig efter en robust model, som kan holde i mange år. Den har kraftige Kenda-dæk og er udstyret med V-bremser, så du opnår en pålidelig og bekvem cykeltur med maksimal kontrol. Dækkene er 20”, og det patenterede foldesystem gør det nemt at klappe aluminiumsstellet sammen.
Foldecyklen bagagebærer med baglygte, så du eksempelvis kan have købmandsvarer eller andre fornødenheder med, når du cykler. Den vejer kun 12,5 kilo, og når den er klappet sammen, fylder den 88 x 62 x 36 centimeter, og der medfølger en smart opbevaringstaske, som campingcyklen kan være i, når den ikke er i brug.
Fordele og ulemper
Grunde til at købe den:
- Robust foldecykel af høj kvalitet
- Har fodbremse og forbremse
- 3 indvendige Shimano-gear
- Vejer kun 12,5 kilo
- Der medfølger en opbevaringstaske
- Bagagebærer med baglygte
Grunde til at lade være:
- Du kan få billigere foldecykler
#3 Aurelia Bikes foldecykel
Bedste billige foldecykel til prisen.
5/5 stjerner hos Google
Features:
- Letvægts foldecykel på blot 12,5 kg
- Justérbar sadel og styr
- Fremstillet af stål
- Dimensioner: 88 x 78 x 28 cm
- Fås i flere farver
En billig foldecykel til campingpladsen
Hvis du leder efter en billig foldecykel, som egner sig perfekt til campingpladsen, er denne foldecykel fra Aurelia det oplagte valg. Den koster knap 2.000 kr., og du kan ofte finde den på tilbud, så du vælter bestemt ikke budgettet, når du vælger denne som din campingcykel. Den er fremstillet af Aurelia Bikes, som er en italiensk cykelproducent.
Aurelia Bikes er blandt de eneste producenter, som dobbeltlakerer deres cykler og giver 5 års rustgaranti. Du får altså meget for pengene, når du vælger denne foldecykel fra Aurelia – og den kan holde i mange år. Den vejer blot 12,5 kg, og den kan bære op til 110 kg. Størrelsen på campingcyklen er 88 x 78 x 28 cm, så du nemt kan have den med på farten.
Du kan både justere styret og sædet i højden, så den passer til din krop. Der er monteret reflekser i begge hjul, og der medfølger forlygter. Herudover kommer den med en polstret kvalitetssadel, som er vandtæt. Der er håndbremser i både for- og baghjul, så der er styr på sikkerheden, og den er udstyret med skærme og bagagebærer.
Fordele og ulemper
Grunde til at købe den:
- Billig foldecykel i god kvalitet
- Ofte på tilbud
- 20” dæk og lille størrelse
- Egner sig perfekt som campingcykel
- Der medfølger for- og baglygter
- Dobbeltlakeret og 5 års rustgaranti
- Bagagebærer, skærme samt håndbremse i for- og baghjul
Grunde til at lade være:
- Kræver vedligeholdelse som almindelig cykel
- Designet appellerer ikke til alle
- Ingen bagbremse
Hvorfor vælge en foldecykel?
Der er mange fordele ved en foldecykel. Hvis du skal bruge en cykel til at komme frem og tilbage på campingpladsen, er foldecyklen ideel. Den egner sig dog også som bådcykel, feriecykel eller pendlercykel til dig, der er afhængig af offentlig transport, når du skal til og fra arbejde. Med en foldecykel får du et nemt og praktisk transportmiddel, som du nemt kan have med dig på farten.
Foldecykler bliver af samme årsag også kaldt for campingcykler, bådcykler eller feriecykler. Foldecyklen er en fællesbetegnelse for cykler, som kan klappes sammen, når de ikke er i brug. Det gør det nemt og praktisk at have dem med på farten, da de fylder minimalt, når de er foldet sammen.
Fordelen ved en foldecykel er ikke nødvendigvis køreegenskaberne, da du ofte kommer hurtigere frem på en almindelig cykel. Til gengæld kan du medbringe den på steder, hvor det ikke er muligt at medbringe en almindelig cykel – og det er den absolut største fordel ved en foldecykel. Herudover kan du finde foldecykler, som har fremragende køreegenskaber, selvom de ikke kan sammenlignes med almindelige cykler.
Du bør derfor vælge en foldecykel, hvis du har brug for et transportmiddel, som fylder minimalt, når du er på farten. Der medfølger en praktisk opbevaringstaske til de fleste foldecykler, så du kan have dem under armen eller på ryggen, når du rejser. Et praktisk og nemt transportmiddel, som er et godt alternativ til løbehjulet.
Hvilken foldecykel skal jeg vælge?
Der findes mange forskellige foldecykler, og det er derfor en god idé at gøre dig nogle indledende tanker om, hvad dit specifikke behov er. Før du beslutter dig for en model, bør du først og fremmest være opmærksom på størrelsen – og det gælder særligt for hjulstørrelsen – da de påvirker foldecyklens køreegenskaber.
Generelt er en foldecykel med mindre hjul mere livlig at køre på end en med større hjul. Du opnår derfor ikke samme kørekomfort som på en almindelig cykel med store dæk, da hjulstørrelsen sætter nogle begrænsninger. Til gengæld fylder små hjul mindre, når cyklen er foldet sammen, så du har plads til den blandt det øvrige bagage.
Herudover skal du tage stilling til, om du ønsker en foldecykel med ind- eller udvendige gear. Udvendige gear kan tage skade af de stød og slag, som opstår, hvis cyklen eksempelvis ligger i en kistebænk. Indvendige gear er derfor det mest oplagte valg, men det smitter ofte af på prisen, som bliver en anelse dyrere.
Overvej blandt andet følgende:
- Køreegenskaber og foldbarhed: Det er smart at have en cykel, som kan foldes sammen, så den ikke fylder meget. Den er dog ofte mere livlig at køre på, hvis du vælger en cykel med små hjul. Derfor kan det være en fordel at vælge en foldecykel med større hjul, hvis du ønsker de bedste køreegenskaber.
- Pris og kvalitet: Pris og kvalitet hænger ofte sammen. Jo billigere foldecyklen er, desto mindre holdbar vil den ofte være. Derfor kan det ofte være en god idé at investere lidt mere i en ordentlig foldecykel, hvis du ofte bruger den. Til gengæld kan du sagtens få en god foldecykel til under 2.000 kr., hvis du ikke skal bruge den hver dag.
- Design: Designet er selvfølgelig også af betydning. Der er langt flere almindelige cykler end foldecykler, hvorfor udbuddet af foldecykler ikke er lige så stort – og det kan derfor være svært at finde en foldecykel, som matcher alle dine drømme i forhold til design, medmindre du er villig til at ofre lidt flere penge på den.
- Udstyr: Det er vigtigt, at du vælger en foldecykel, som har det rigtige udstyr. Skal foldecyklen bruges som campingcykel, er det en god idé at vælge en model med bagagebærer samt både for- og bagbremser, så du opnår god kontrol over cyklen, når du kører. Herudover kan der medfølge lygter, reflekser og lignende på cyklen.
- Almindelig foldecykel eller el-foldecykel: Du kan både få almindelige foldecykler og el-foldecykler. Du bør vælge en el-foldecykel, hvis du ønsker en kraftig model, som hjælper dig, når du træder i pedalerne. De fleste el-foldecykler kan også bruges uden el, hvilket er praktisk, hvis du løber tør for strøm.
Hvilke fordele og ulemper er der ved en foldecykel?
En foldecykel er, som navnet antyder, en cykel, som kan foldes sammen. Foldecyklen bliver derfor ofte anvendt som håndbagage, og egner sig til eksempelvis campister, selvom også sejlere, turister og pendlere kan have glæde af en foldecykel, der kan medbringes på farten. Der er dog både fordele og ulemper ved en foldecykel.
Den største ulempe ved foldecyklen er, at den har små hjul, hvilket gør, at kørestillingen ikke altid er optimal. Samtidig påvirker det cyklens køreegenskaber, da en cykel med små hjul kræver mere, når du kører, og samtidig har du en smule mindre kontrol over cyklen, når du kører.
Fordelen ved en foldecykel er til gengæld, at du får en nem og praktisk cykel, som ikke fylder meget, når den er klappet sammen. Det gør det nemt at have den med, når du skal på ferie – eksempelvis er der mange campister, der køber en eller flere foldecykler, som de anvender som campingcykel.
Foldecyklen egner sig perfekt som campingcykel
En foldecykel egner sig perfekt som campingcykel, da den ikke fylder meget. Du kan derfor nemt have den med sammen med det øvrige bagage – og den er et fornuftigt alternativ til den almindelige cykel, som er noget mere besværlig at have med dig på farten. Derfor er der mange, som vælger at bruge en foldecykel som campingcykel frem for en almindelig cykel.
Samtidig er det værd at huske på, at du ofte ikke skal tilbagelægge mange kilometer, når du befinder dig på en campingplads. Der stilles derfor ikke lige så store krav til køreegenskaberne og komforten, når du anvender din campingcykel. Den er perfekt til de kortere ture til stranden eller op til den lokale købmand, når gaskøleskabet skal fyldes op.
Måske du også finder de her artikler interessante?
23. November 2023
Tips til større grupper på campingtur
Er du på vej på campingtur med en stor gruppe? Her er nogle nyttige tips til at gøre…
6. July 2023
Tag på ferie på det fantastiske Djursland
Djursland er et fantastisk sted at tage på ferie. Det smukke landskab med bakker, skove…
16. March 2023
Bedste familietelt: Her er 5 store telte, hvor hele familien kan overnatte
Er du på udkig efter et stort og rummeligt familietelt med plads til både børn og voksne?…
7. February 2023
Selvoppusteligt liggeunderlag: Her er 5 liggeunderlag, som puster sig selv op
Med et selvoppusteligt liggeunderlag, er du godt klædt på til camping- eller…